Sådan vælger I det perfekte outfit

Koordiner jeres outfits:

Vælg tøj i farver, der supplerer hinanden. Det behøver ikke være ens, men prøv at undgå stærkt mønstrede eller meget kontrasterende farver. Farver som fx creme, hvid, grå, navy, eller mørkegrøn fungerer godt. Det er dog vigtigt at huske på at hvis I ønsker tøj med masser af farver så gi den gas!


Tænk på komforten:

Det er vigtigt, at I føler jer godt tilpas i det tøj, I vælger. Når I er afslappede og komfortable, bliver billederne naturlige og autentiske.


Sko og strømper:

Da vi ofte tager billeder, hvor I sidder eller står på tæpper, kan det være en god idé at tage rene og ens sokker på eller måske endda gå i bare tæer. Strømper kan ofte skabe uro i billedet hvis de er slidte, hullede eller hvis man har to forskellige strømper på. Hvis i ønsker sko på, skal de være helt rene.


Undgå store mønstre og logoer:

Store mønstre eller tydelige logoer kan fjerne fokus fra jer som personer. Vælg i stedet tøj med simple snit og rolige farver.


Tag flere outfits med:

Hvis I er i tvivl om, hvad I vil have på, så tag et par forskellige sæt tøj med. Så kan vi hurtigt skifte og prøve os frem, hvis der er behov for det.


Husk de små detaljer:

Detaljer som smykker, hårstil og sko kan også gøre en forskel. Sørg for, at alt er, som I gerne vil have det, så I føler jer bedst muligt tilpas under fotograferingen.


Naturlig makeup og hår: For en tidløs og naturlig stil, anbefales det at holde makeup og hår enkelt og klassisk. Dette sikrer, at fokus bliver på jeres udtryk og relationer.

VIGTIGST af alt:

Selvom I får mange tips om tøj, smykker og sko, så er det allervigtigste, at I kan genkende jer selv på billederne. Det handler om at fange jer, som I er som familie. Kom som I er, for det er netop jeres ægte samspil og personligheder, der gør billederne unikke og meningsfulde.