FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Her har jeg samlet svar på de spørgsmål, jeg oftest får 🤍
Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive, hvis du ikke finder svar her.
Hvordan booker jeg en tid?
Du kan booke via min bookingside eller ved at skrive til mig på mail eller telefon.
Når din tid er bekræftet, er den din.
Hvor foregår fotograferingen?
Du kan vælge mellem:
Studie – roligt, kontrolleret lys og klassisk look
On location – natur, by eller et sted med personlig betydning
Er du i tvivl, hjælper jeg dig gerne med at vælge 🙌
Hvad skal vi have på?
Det vigtigste er, at I føler jer godt tilpas.
Jeg anbefaler:
neutrale og rolige farver
undgå store logoer og vilde mønstre
gerne koordinér jeres outfits uden at matche 100%
Du får også gerne sparring fra mig inden fotograferingen.
Hvad hvis vi ikke er gode foran et kamera?
Så er du helt som de fleste 😄
Jeg guider jer hele vejen og sørger for, at det føles naturligt og afslappet.
Det handler ikke om at være “god” – bare at være jer selv.
Hvad hvis vejret er dårligt (on location)?
Vi holder øje med vejret op til.
Ved dårligt vejr finder vi enten en ny tid eller en alternativ løsning.
Hvor lang tid tager en fotografering?
Det afhænger af typen, men typisk:
Portræt/familie: 30–60 min
Andre sessions: aftales individuelt
Hvornår får vi billederne?
Du modtager dine billeder i et online galleri inden for 14 hverdage.
Hvordan vælger vi billeder?
Du får adgang til et online galleri, hvor du kan udvælge dine favoritter i ro og mag.
Må vi bruge billederne på sociale medier?
Ja, selvfølgelig! 🤍
Bare husk at kreditere:
Foto: Selbach Photography / @selbachphotography
Må vi redigere billederne selv?
Nej – for at sikre kvaliteten og mit udtryk må billederne ikke redigeres.
Må vi gemme billeder fra galleriet med logo?
Nej.
Billeder med logo/vandmærke er kun til gennemsyn og må ikke downloades eller bruges.
Hvad hvis vi bliver syge eller forhindret?
Giv besked så hurtigt som muligt.
Du kan læse mere om aflysning og ombooking i handelsbetingelserne.
Kan vi få alle billederne (RAW)?
Nej – jeg leverer kun færdigredigerede billeder, så du får det bedste resultat.
Må vi tage kæledyr med?
Ja, det må I meget gerne 🐾
Bare vær opmærksom på, at eventuelle uheld kan medføre et rengøringsgebyr.
Kan vi få hjælp til location?
Ja! Jeg har masser af gode spots og hjælper gerne med at finde det perfekte sted til jer.